Flatirons, EM-finale og Boulder Creek
Planen var at stå tidligt op i dag og nå en god vandretur ved Flatirons. Men da vi alle havde svært ved at falde i søvn i går (det var meget varmt), fik drengene lov at sove længe (helt til kl 9).
Så vi var først ved Chautauqua Park kl 11. Temperaturen var på ca 30 grader og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Så det blev kun til en lille vandretur på en times tid. Jonathan har meget svært ved at forstå hvad formålet er med al den vandring - så det blev en lang tur for ham.
Det var dejligt at se Flatirons igen. Stadig lige imponerende og smukt.
Herefter var det tid til at vende snuden hjemad så vi kunne nå at være klar til EM-finalen kl 13. Frokosten blev indtaget foran fjernsynet.
Efter en god fodboldkamp med den rette vinder kørte vi en tur til Boulder Creek for at blive kølet lidt ned (vi besluttede os for at droppe Boulder Reservoir da vandet kun er ca 15 grader). Det var meget koldt - men ok når først man kom under. Alle tre drenge fik hoppet fra stenene ud i vandet.
Aftensmaden blev indtaget på en lækker italiensk restaurant på Pearl St hvor Elias fik sig en dejlig stor ribeye.
Aftenen sluttede med finalen i Copa America mellem Argentina og Columbia.
I morgen går turen til Rocky Mountain National Park og muligvis Boulder Falls hvis vi kan nå det.
Kommentarer
Send en kommentar