Castle Rock, Denver & Boulder
I dag gik turen nordpå mod Boulder. Undervejs stoppede vi i Castle Rock og fik shoppet lidt. Elias fik sig en Denver Nuggets basketball jersey og vi andre fik også købt lidt. Jonathan er ikke den store shopper - så det var en hård omgang for ham.
Efter nogle timers shopping og endnu en frokost på Panda Express kørte vi mod Denver. Vi fandt en parkering tæt ved Denver Nuggets hjemmebane - Ball Arena - hvor vi besøgte deres fan butik. Her fik Elias en almindelig t-shirt med Nuggets og Anders fik en kasket og en retro t-shirt.
Herefter gik vi en lille tur i byen. Det var meget varmt og Jonathan gad ikke rigtig. 16th St Mall (gågaden) var desværre under ombygning flere steder, så det var lidt halvdødt.
Herefter kørte vi mod Boulder hvor vi ankom 16.05. Dejligt stort rækkehus med god plads til os alle. Minder lidt om det vi selv boede i, bare lidt større,
Vi tømte bilen og fik lige set os lidt omkring inden vi kørte til der hvor vi boede. Det lignede sig selv - pænt og velholdt.
Vi handlede i vores lokale King Soppers. Drengene ville gerne have mexicansk til aftensmad, så det købte vi ind til.
Efter aftensmaden blev det til en lille tur ind til Pearl St Mall. Super hyggeligt at genopleve det. Elias kan godt forstå hvorfor vi var vilde med at bo her.
Aftenen sluttede med is på terrassen - nu var temperaturen kommet lidt ned.
I morgen står den på en vandretur ved Flatirons, EM-finale (passer fint med en pause midt på dagen) og så en tur til Boulder Reservoir hvor man kan bade.
Kommentarer
Send en kommentar